Yoga

...

Kraftfuldt flow - yoga for begyndere og let øvede

Har du lyst til at prøve kræfter med lidt udfordringer - men stadig på begynderniveau? På dette hold er det stadig begynderyoga, men vi arbejder med sekvenser, hvor udfordrende stillinger og makkerøvelser også er en del af den enkelte undervisningsgang.

Vi "nørder" lidt mere ned i både teknikker og bevidsthed i stillingerne. I de udfordrende stillinger bliver du instrueret trinvis, og der lægges vægt på, at proces og intention hen imod udførelsen er vigtigere end de egentlige "slutstillinger". I praksis kan alle være med på deres eget niveau, men du skal have lyst til at prøve kræfter med eksempelvis håndstand.

Med yoga opnår du, over tid, styrke og smidighed. Du lærer gennem åndedrættet at komme i balance og i kontakt med din krop. Åndedrættet er en vigtig del af yogaen, og derfor fokuseres der i starten af hver undervisningsgang på forskellige åndedræts-, bevidstheds- og meditationsteknikker. Åndedrættets flow har også en stor betydning i guidningen gennem de forskellige stillinger og flow. Vi arbejder både med stille og indadvendte og mere kraftfulde/dynamiske stillinger.

Yogatimen afsluttes altid med afspænding, som er en meget vigtig del af yogaen, for at få fuldt udbytte. Under afspændingen er du vågen og bevidst, afslappet og i fuldkommen overgivelse på én gang. Det er her, du høster frugterne af dit fysiske arbejde i de forskellige stillinger og lader hele dit system restituere. Det kan måske virke mærkeligt at kalde det at ligge afslappet på gulvet for en yogaøvelse, men den yogiske afspænding er faktisk en aktiv øvelse, der giver dig en masse gaver. Den er god træning i at være til stede i nuet, og så kan den gøre hjernen rolig, lette stress, reducere hovedpine, træthed og søvnløshed samtidig med, at den afspænder krop og sind.

Du skal medbringe:

- en yogamåtte

- et bælte/rem eller tørklæde, der er omkring 2 m

- et tæppe til afslapningen

Praktisk information

  • Nummer 892302 - Yoga
  • Start 03.09.18 kl. 19:00-20:15
  • Underviser(e) Trine Qvortrup Moltzen
  • Adresse Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus, Volden 26, Skelhøje, 7470 (kort)
    Salen
  • Lektioner 21,00
  • Priser
    Almen   DKK 930,00
    Pensionist   DKK 845,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
03.09.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
10.09.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
17.09.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
24.09.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
08.10.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
22.10.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
29.10.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
05.11.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
12.11.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
19.11.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
26.11.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
03.12.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
10.12.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort
17.12.2018 19:00-20:15 Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus Trine Qvortrup Moltzen Kort

Underviser

Trine Qvortrup Moltzen
Trine er uddannet v. Hamsa yoga studie i Århus i 2014, og har siden da undervist 1-3 hold ugentligt, blandt andet hos LOF Karup og nu for LOF Midtjylland.
Trine tog i 2016 desuden en børneyogalærer uddannelse i Esbjerg, v. "yogarollinger".
Trine har erfaring med at undervise børn i mange forskellige aldersgrupper og gruppestørrelser og har også arbejdet med forældre/barn yoga.
På yogaholdene for voksne, undervises primært Hatha yoga, med enkelte Vinyasa sekvenser og sommetider krydret med lidt Yin yoga. Alle hold er begynder yoga, men med forskellig intensitet og udfordringer styrkemæssigt.